Kina vil lave vaccinationscentre for kinesere i udlandet
Kinas udenrigsminister Wang Yi på storskærmen under søndagens pressekonference. Foto: Mark Schiefelbein/Ritzau Scanpix
Mark Schiefelbein/Ritzau Scanpix
Kinesere i udlandet skal have mulighed for at blive vaccineret mod covid-19, siger udenrigsminister Wang.
En kineser i udlandet skal kunne gå hen et sted og blive vaccineret med en kinesiskproduceret vaccine mod covid-19.
Det mener regeringen i Kinas hovedstad, Beijing.
Derfor vil den oprette regionale centre, hvor kinesere kan få et stik.
- Vi forbereder at oprette regionale vaccinationssteder med kinesiskproducerede vacciner, siger Kinas udenrigsminister, Wang Yi, søndag på en pressekonference i Beijing.
- De skal ligge i lande, hvor betingelserne for at tilbyde kammerater med behov denne tjeneste er til stede.
Han tilføjer, at nogle kinesiske statsborgere i udlandet allerede har modtaget kinesiske vacciner i henhold til den lokale lov.
Der er ikke oplysninger om, i hvilke lande sådanne centre skal ligge.
Kina har udviklet flere vacciner mod covid-19.
Der er iværksat en national vaccinationsplan i Kina. Den sigter på, at 40 procent af de 1,4 milliarder kinesere skal være vaccineret inden juli.
Udenrigsministeren siger også, at Kina samarbejder med Den Internationale Olympiske Komite om vacciner.
Kina vil hjælpe med at sikre, at atleter ved de kommende olympiske lege er vaccineret.
Der er OL i Tokyo til sommer. Kina er efter planen vært for vinter-OL i 2022.
Kina er også med i det globale samarbejde Covax. Det arbejder for at udbrede vacciner globalt.
Den kinesiske regering har sagt, at den vil tilbyde Covax 10 millioner doser vaccine.
På søndagens pressekonference talte udenrigsminister Wang i øvrigt imod det, han kalder "vaccinenationalisme".
Kina vil, sagde han, afvise ethvert forsøg på at lave politik ud af coronakrisen.
Kina har gentagne gange offentligt betvivlet den internationalt udbredte opfattelse, at coronavirusset bag covid-19 kommer fra Kina.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker