Kina vil lukke nordkoreanske virksomheder i landet
En rengøringskone fejer gulvet i en restaurant i Beijing, der ejes af nordkoreanske Haedanghwa. Den er blandt de nordkoreanske virksomheder, som risikerer at måtte lukke efter krav fra Kina. Foto: /ritzau/AP/Mark Schiefelbein
/ritzau/AP/Mark Schiefelbein
Kina følger op på FN-sanktioner ved at bebude, at nordkoreanske firmaer i Kina skal lukkes inden 120 dage.
Kinas handelsministerium oplyser, at nordkoreanske virksomheder eller fælles selskaber i Kina vil blive lukket inden for 120 dage som en konsekvens af de sanktioner, som blev vedtaget i FN's Sikkerhedsråd 12. september.
Fælles kinesisk-nordkoreanske selskaber, der opererer andre steder i verden, vil også blive lukket, fremgår det af det kinesiske ministeriums hjemmeside.
Der nævnes ingen datoer eller tidsramme.
FN's Sikkerhedsråd vedtog 12. september enstemmigt at stramme sanktionerne over for Nordkorea.
Det gælder blandt andet et forbud mod at importere nordkoreanske tekstiler og at begrænse leverancerne af olie til styret i Pyongyang.
Blandt de nordkoreanske virksomheder, der står over for lukning i Kina, er restauranter og handelsselskaber.
Sanktionerne blev udløst af Nordkoreas sjette atomprøvesprængning. Den fandt sted 3. september.
For Nordkorea er enhver form for sanktioner fra Kina bekymrende. For Kina er Nordkoreas nærmeste allierede. Kina står for 90 procent af handlen med Nordkorea.
USA har forsøgt at presse Kina til at bruge sin indflydelse over for Nordkorea ved at overtale regimet til at opgiv sin planer om at blive en atommagt.
Den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, skal i den kommende weekend besøge Kina. Her skal han have møder med den kinesiske topdiplomat Yang Jiechi og udenrigsminister Wang Yi.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde