Kina vil markere sig som militær stormagt på 70-årsdag

Det meste er planlagt ned til mindste detalje, når Kina tirsdag fejrer 70-årsdagen for oprettelsen af den kommunistiske folkerepublik. På programmet står både fredsduer og en militær magtdemonstration med 15.000 soldater.

Også raketter, bombefly, supersoniske droner og andre nye avancerede våben vil blive vist frem for at markere Kinas rolle som militær stormagt.

Ud over de 15.000 soldater vil omkring 100.000 civile marchere sammen med 70 rullende udstillinger, som skal symbolisere Kinas udvikling på forskellige områder.

Der vil under ceremonierne blive sendt 70.000 duer og 70.000 balloner mod himlen inden aftenens festforestillinger og fyrværkerier.

I Hongkong advarer myndighederne om, at det vil være "meget, meget farligt" at demonstrere på den kinesiske nationaldag. Men mange tusinde demonstranter, som i de seneste måneder har udfordret det kommunistiske styre i Beijing, ventes at bruge 70-årsdagen til skabe mere fokus på deres kamp for demokrati.

I Beijing vil præsident Xi Jinping, som er blevet den mest magtfulde leder i landet siden Mao Zedong, åbne festlighederne med en tale, som ventes at handle om hans vision om Kina.

Kinas "nye silkevej" har en central plads i Xis vision. Det er en langsigtet plan om blandt andet at genoprette Silkevejen mellem Kina og Europa via kæmpemæssige investeringer i jernbaner, havne, veje og anden infrastruktur. Projektet kaldes officielt Belt and Road-initiativet.

Allerede mandag blev tonen slået an, da præsident Xi og flere andre ledere fremsatte en usædvanlig stærk hyldest til mindet om Mao Zedong, som grundlagde Folkerepublikken 1. oktober 1949. Det skete efter en borgerkrig, hvor Maos kommunister tvang nationalisterne til at flygte til Taiwan.

Tre gange bukkede præsident Xi og andre ledere foran mausoleet på Den Himmelske Freds Plads, hvor Maos balsamerede jordiske rester er begravet.

Fejringen af nationaldagen tirsdag er koncentreret omkring Den Himmelske Freds Plads - Tiananmen Pladen - som i Vesten er mest kendt for studenteroprøret i 1989. Det prodemokratiske oprør blev brutalt nedkæmpet, da soldater skød løs på mange ubevæbnede, fredelige demonstranter og dræbte et ukendt antal.