Kina må hæve indkomsten og købekraften hos hundredvis af millioner af bønder og arbejdere for at holde alle hjul i gang i verdens næststørste økonomi.
Det siger landets ledere i en opsigtvækkende erklæring mandag.
Beijings planer om at øge købekraften i de private husholdninger landet over ved at give alle borgere bedre lønninger, bedre velfærd og bedre boliger blev offentliggjort af centralkomitéen i det kommunistiske parti efter et fire dage langt møde om den næste femårsplan. Udviklingsplanen, der skal gælde fra 2011, lægger op til, at den kinesiske økonomi skal øges med omkring 50 procent til 40.000 milliarder kroner, så landet overhaler Japan og rykker tættere på verdens største økonomi, USA.
Der er i kommunistpartiet bekymring for tiltagende spændinger i det kinesiske samfund, hvor der er stor ulighed mellem de nye velhavere og mange fattige grupper.
- Fortsat med at skabe velfærd og øg levestandarden. Det er det grundlæggende for hurtigere udvikling, hedder det i erklæringen, som blev offentliggjort af de statslige medier.
Kinas ledere nævnte ikke landets valutapolitik, som blive stærkt kritiseret i USA og Europa for at holde kursen på den kinesiske yuan kunstigt nede. Den amerikanske regering mener, at den kinesiske valuta skal opskrives med 40 procent.
Den lave kurs på kinesiske yuan giver Kina en enorm konkurrencefordel, der betyder, at millioner af arbejdspladser forsvinder fra Vesten og genopstår i Kina, siger kritikerne.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde