Det bekræfter det kinesiske udenrigsministeriums talsmand, Liu Weimin.
Der er allerede en lille gruppe observatører i landet, men FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, vil supplere dem med yderligere 300 observatører.
Hvis der skal sendes flere observatører, kræver det godkendelse fra FN's Sikkerhedsråd.
Syrien og FN underskrev torsdag en aftale om betingelserne for at sende de flere hundrede observatører afsted.
Men der venter et kompliceret diplomatisk spil, før EU og USA er overbevist om, at observatørerne vil få den fornødne autoritet og uafhængighed, når de lander i Syrien.
Kina og Rusland støtter præsident Bashar al-Assads syriske regime, og de synes langt mere indstillet på at få sendt observatørerne afsted.
Ruslands udenrigsministerium mener, at våbenhvilen i Syrien holder, selv om der har været nogle voldelige sammenstød.
- Trods de faktuelle overtrædelser og provokationer, så holder våbenhvilen overordnet set, lyder erklæringen fra Moskva.
De vestlige lande tvivler på våbenhvilen og vil ikke risikere, at Assad får vetoret over en udvidet observatørstyrke. De er bekymret for, at det netop er, hvad Kina og Rusland sigter efter.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde