Kina vil øge dets støtte til Pakistans bestræbelser på at bekæmpe terrorisme.
Det siger talskvinden for det kinesiske udenrigsministerium Jiang Yu. Hun siger, at Pakistan har været med i den forreste front i kampen mod terrortrusler.
- Kina støtter Pakistans kamp for at udvikle dets kamp mod terror baseret på kendsgerninger og på landets egne betingelser, siger hun.
Kina har tætte bånd til Pakistan, og begge lande er opsatte på at reducere USA's indflydelse i regionen.
Efter bin Ladens død er der mange åbne spørgsmål. Det er først og fremmest et mysterium, hvordan al-Qaedas leder så længe kunne undgå at blive pågrebet, og hvordan han kunne bo i længere tid tæt på Islamabad.
USA har efter drabet på bin Laden advaret dets ambassader og statsborgere om, at der kan være en øget fare for terroranslag.
To amerikanske konsulater blev lukket tirsdag i byerne Lahore og Peshawar, som ligger tæt på de klanområder, som amerikanerne har kaldt al-Qaedas globale hovedkvarter.
De pakistanske myndigheder har skærpet sikkerheden i større byer og ved diplomatiske missioner.
Pakistans præsident, Asif Ali Zardari, skriver i tirsdagens udgave af Washington Post, at det er urimeligt at antyde, at hans land har været tilbageholdende eller uvillige til at jage terrorister.
Landet er hårdt ramt med 30.000 civile ofre på grund af bin Laden og hans militante ekstremister, forklarer han.
- Krigen mod terrorisme er lige så meget Pakistans krig, som det er Amerikas, siger Zardari.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde