Kinas fastlåste coronastrategi presser Xi før vigtig partikongres

Kina holder urokkeligt fast i sin nultolerance, når det gælder coronaudbrud.

Flere af landets storbyer har i denne uge skruet op for restriktionerne.

Og torsdag indførte en af landets største byer, Chengdu, en nedlukning for sine 21,2 millioner borgere i fire dage, hvor der skal massetestes.

Trods en voksende modstand mod coronapolitikken og omfattende økonomiske konsekvenser holder landets præsident, Xi Jinping, fast.

Men det er en svær balancegang, han er ude i.

For 16. oktober holder Kinas regerende kommunistparti kongres. Her går Xi - ganske uhørt - efter at bryde med forgængeres skik og blive valgt til en tredje periode.

Det vil cementere hans status som en af landets mest magtfulde ledere i årtier.

Derfor er det vigtigt for ham, at hjulene ikke går alt for meget i stå, og at arbejdsløsheden ikke stiger yderligere før partikongressen, lyder det fra Mette Thunø, lektor i Kina-studier ved Aarhus Universitet.

- Så han står i et stort dilemma. Vi får at se, om partimedlemmerne har tillid til ham. Der finder efter sigende solide magtkampe sted i øjeblikket inden for partiets mure.

- Han står svagere, vil jeg vurdere, end før corona brød ud. Men det er dog de færreste forskere, der tror, at han bliver væltet, siger hun.

Ifølge analyseselskabet Capital Economics er der for tiden coronaudbrud i 41 byer, som samlet står for en tredjedel af Kinas bruttonationalprodukt. Det højeste antal siden april.

- Risikoen for skadende nedlukninger stiger. Og selv hvis de undgås, forventer vi, at væksten forbliver afdæmpet, når vi bevæger os fremad, siger Julian Evans Pritchard, seniorøkonom ved Capital Economics, til Reuters.

Den normalt hastigt voksende kinesiske økonomi, som er den næststørste i verden, har længe været et adelsmærke for regeringspartiet.

Men arbejdsløsheden blandt unge er steget til rekordhøje 20 procent, og den økonomiske vækst for andet kvartal var bare 0,4 procent. Den svageste vækst i to år.

Xi Jinping skifter dog næppe coronastrategi af den grund, vurderer Mette Thunø. Hun peger på, at strategien ikke er så underlig, som den kan virke udefra.

For Kina har en stor ældre befolkning, som ikke er særligt godt vaccineret mod coronavirus.

Derfor vil det være risikabelt for Kina bare at åbne samfundet helt, som det er set i mange andre lande, da det kan få dødstallet i den ældre del af befolkningen til at stige.

- Det kan Kinas ledelse ikke risikere forud for partikongressen i oktober. Nultolerance over for smitte vil derfor højst sandsynligt fortsætte som Kinas coronastrategi, siger Mette Thunø.

Den kinesiske befolkning har de senere år ikke givet partikongressen meget opmærksomhed. De har alligevel intet at skulle have sagt, når det handler om partiets ledelse eller politikker.

Men i år er interessen en anden. For dem, der bliver mere og mere utålmodige og frustrerede over nedlukninger og coronatest, giver partikongressen anledning til en smule håb.

- Der er mange folk, som ivrigt venter på partikongressen, fordi de håber, at der kan komme et skift i måden, hvorpå Kina håndterer covid-19, siger Dali Yang, politisk forsker ved University of Chicago, til CNN.

Det kræver en lempelse af Kinas skrappe coronaregler, før der for alvor kommer gang i økonomien igen, vurderer Peter Bøgh Hansen, Kina-politisk chef ved Dansk Industri.

- Det vil ske, på et tidspunkt hvor den kinesiske regering føler, at man kan åbne så meget op, at der ikke er de her konstante smålukninger. Vi skal helt klart noget ind i 2023.

- Og så er jeg sikker på, at Kinas økonomi kommer tilbage for fuld skrue, siger han.

/ritzau/