Kinas forbrugerpriser fortsætter langsomt fald
I Kina er forbrugerpriserne faldet for tredje måned i træk. (Arkivfoto). Foto: Str/Ritzau Scanpix
For tredje måned i træk fortsætter Kinas forbrugerprisindeks med at falde sammenlignet med samme måned i 2022.
December blev den tredje måned i træk, hvor de kinesiske forbrugerpriser blev ved med at falde, og forbrugerprisindekset var i julemåneden faldet med 0,3 procent sammenlignet med samme måned i 2022.
Det viser tal fra Kinas Nationale Statistikbureau (NBSC) ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Produktionsprisindekset faldt for 15. måned i træk i december og var i årets sidste måned 2,7 procent lavere end året før.
Den kinesiske regering har ifølge den kinesiske avis South China Morning Post (SCMP) sat sig for at holde inflationen under tre procent.
Flere økonomer har dog advaret regeringen mod at stirre sig blind på inflationen, ikke mindst fordi efterspørgslen på varer for tiden er lav.
- (Politikerne bør forstå, red.) at deflation også kan skade os, sagde Wang Tao, som er cheføkonom med ansvar for Kina i den schweiziske bank UBS, ifølge SCMP på en økonomisk konference i Shangai mandag.
Regeringen forventes at komme med sine officielle målsætninger for inflation og bruttonationalprodukt (bnp) på en årlige Folkets Kongres i marts.
Alicia Garcia-Herrero, som er cheføkonom for Asien-Stillehavsområdet ved banken Natixis, advarer om, at deflationen kan rykke ind i stuerne hos almindelige kinesere, hvis bnp falder.
- Hvis der ikke er nogen produktivitet, er lønnen nødt til at falde, for der er ingen grund til at betale de ansatte mere, hvis produktiviteten er nedadgående, siger hun.
- Kinas negative vækst i løn i sidste kvartal af 2023 er et tegn på, at presset fra deflationen kan forankre sig.
Ifølge avisen faldt gennemsnitslønnen for nyansatte med 1,3 procent i 38 store kinesiske byer sammenlignet med december sidste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker