Kinas første månefartøj er landet på månen
Et kinesisk rumfartøj landede lørdag på månen med en guldfarvet månebil, som bærer navnet Jadekaninen, oplyser det officielle nyhedsbureau Xinhua.
Det er første gang, at Kina har et køretøj på månen.
Kinesernes guldfarvede månebil har seks hjul og vingeagtige solpaneler, og den kan køre op til 200 meter i timen. Det er blandt andet meningen, at den skal indsamle geologiske prøver.
Omridset af Jadekaninen, som på kinesisk hedder Yutu, siges at være synlig på Månens overflade ligesom Vestens fortælling om manden i månen.
Kina sendte mennesker ud i rummet første gang i 2003 og vil sende en rumstation i kredsløb inden 2020. Forskere i Beijing drøfter også muligheden for at sende en mand til månen på et tidspunkt efter 2020.
Kina har forsikret, at rumprogrammet har fredelige formål, men USA's forsvarsministerium har gjort det klart, at det ikke ønsker, at Kina får strategiske fordele ud af programmet.
Kinas præsident, Xi Jinping, har sagt, at Kina skal etablere sig som en rum-supermagt. Rumprogrammet tilfører ifølge præsidenten allerede nu stolthed til Kinas voksende teknologisektor.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde