Kinas handel med isolerede Nordkorea stiger kraftigt
Kina har været udsat for internationalt pres for at vende ryggen til Nordkorea, der er underlagt en lang række sanktioner på grund af landets atomprogram. Foto: /ritzau/AP/Ukendt/arkiv
/ritzau/AP/Ukendt/arkiv
Kina er eneste store allierede til Kim Jong-uns nordkoreanske styre, og handlen mellem de to lande stiger.
Kinas handel med Nordkorea er i det første halvår i 2017 steget med 10,5 procent sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Det oplyser kinesiske embedsmænd torsdag.
Kina har ellers været udsat for internationalt pres for at vende ryggen til Nordkorea, der er underlagt en lang række sanktioner på grund af landets atomprogram.
Talsmand for det kinesiske toldvæsen Huang Songping siger, at eksporten fra Kina til Nordkorea er steget med 29,1 procent i årets første seks måneder.
På samme tid er importen faldet med 13,2 procent.
Eksporten til det nordkoreanske styre er primært drevet af tekstilprodukter og andre varer, der ikke er omfattet af FN's sanktioner, siger Huang Songping.
Kina har flere gange før forsvaret sin handel med Nordkorea, ved at sige at man ikke eksporterer varer, der hjælper Nordkoreas oprustning på vej.
Alligevel har flere lande, heriblandt USA, langet ud efter kineserne. I sidste uge skrev den amerikanske præsident, Donald Trump, på Twitter, at Kina kan stoppe Nordkorea.
- Det er svært at tro, at Sydkorea og Japan vil finde sig i dette meget længere. Måske vil Kina lægge et stort pres på Nordkorea og sætte en stopper for disse tåbeligheder en gang for alle, skrev præsidenten.
Til G20-topmødet i Hamburg sidste uge langede Storbritanniens udenrigsminister, Boris Johnson, også ud efter Kina.
Også han mener, at Kina må øget presset på Nordkorea.
- Hvad Nordkorea foretager sig er fuldstændigt hensynsløst, uforsvarligt og i strid med FN's konventioner. Det er vigtigt, at Kina gør brug af dets indflydelse og øger presset mod Pyongyang, sagde Johnson.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned