Kinas præsident, Hu Jintao, satte tirsdag kursen mod USA, oplyser det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.
Der bliver tale om et besøg i USA på et tidspunkt, hvor de kinesisk-amerikanske relationer er under pres.
Hu indleder besøget i Washington med en privat middag tirsdag aften i Det Hvide Hus med den amerikanske præsident, Barack Obama, som vært.
Onsdag står programmet på samtaler i Det Ovale Værelse samt en officiel statsmiddag, inden Hu rejser videre til Chicago.
Den kinesiske præsidents statsbesøg i USA slutter fredag.
Statslige kinesiske medier oplyste tirsdag, at besøget antageligt vil resultere i en række aftaler, blandt andet et salg af Boeing-fly til Kina.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde