Amerikanske virksomheder kunne ansætte næsten en million flere medarbejdere, hvis Kina satte en stopper for landets enorme produktion af kopivarer. Det viser et nyt studium.
Rapporten er blevet udarbejdet af USA's internationale handelskammer på anmodning af en række senatorer. Den viser, at amerikanske firmaer mister indtægter for over 250 milliarder kroner på grund af Kinas kopivarer.
USA's virksomheder kan øge beskæftigelsen med 923.000 job, viser undersøgelsen. En del af disse er dog folk, der skifter fra et firma til et andet.
Handelskammeret anslår i en anden beregning, der bygger på en statistisk model, at USA kunne skabe 2,1 millioner job, hvis Kina slog hårdt ned på kopiering af blandt andet dvd-film og software.
Flere politikere kræver nu en hård kurs over kineserne.
- Vi kan ikke lade som om, at der ikke er konsekvenser af disse overtrædelse, når disse tal viser, at millioner af amerikanske job er på spil, siger Max Baucus, demokrat og formand for Senatets finanskomité.
Republikaneren Chuck Grassley siger, at USA skal forlange langt bedre beskyttelse af amerikanske varemærker og intellektuel ejendom, når landet indgår handelsaftaler.
- Kina vil have fordelene af det økonomiske forhold til USA, men vil ikke leve op til sin del aftalen, siger han.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker