Kinas økonomi kan ramme 25-års lavpunkt næste år
Kinas eksport ventes at gå frem i 2015, men det kan ikke modvirke effekt af svagt ejendomsmarked.
Den økonomiske opbremsning i Kina ser ud til at fortsætte. Næste år vil økonomien muligvis kun vokse med 7,1 procent. Et svagt ejendomsmarked er den væsentligste årsag til afdæmpningen.
Det viser en ny prognose fra centralbanken i Beijing ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Får centralbanken ret i sit skøn, vil væksten i 2015 blive den laveste i 25 år i Kina.
For bare få år siden blev økonomien over 10 procent større hvert år, men sådan er det ikke længere.
Regeringens mål for i år lyder på en fremgang på 7,5 procent, men muligvis er det for optimistisk.
De seneste tal for bruttonationalproduktet har ligget lavere, og sandsynligvis ender slutfacit for 2014 en spids under styrets målsætning.
Økonomer, som rådgiver regeringen, har anbefalet, at næste års målsætning bliver sænket til 7,0 procent.
For de kinesiske eksportvirksomheder er centralbankens prognose ganske positiv. En stærkere global efterspørgsel næste år ventes at smitte af på salget af kinesiske varer til udlandet, og importen ventes også at blive større end i år.
Men de internationale handelsstrømme er ikke kraftige nok til at modvirke de negative effekter af svækkede investeringer på ejendomsmarkedet.
Den kinesiske centralbank advarer også om, at hvis kollegerne i den amerikanske forbundsbank som forventet begynder at sætte renterne op næste år, kan det ramme væksten i mange lande.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker