Kinas præsident ønsker FN-debat om fremtid for AI
Kina ønsker rød linje i det internationale samfund for kunstig intelligens. Det skal være konstruktivt.
FN's generalsekretær, António Guterres, siger, at Kinas præsident, Xi Jinping, har sagt til ham, at FN bør have en central rolle i en international diskussion om kunstig intelligens (AI).
Guterres orienterede om den kinesiske opfordring i en tale ved det økonomiske topmøde i Davos i Schweiz onsdag.
Opfordringen fra den kinesiske præsident er en opfølgning på udtalelser fra Kinas premierminister, Li Qiang, som tirsdag talte i Davos om behovet for et nyt international samarbejde på mange områder.
Li understregede især, at der skal være en rød linje i forhold til kunstig intelligens (AI), så de nye teknologier bliver brugt til at skabe bedre samfund.
- I forhold til AI er det vigtigt, at principper for god og ansvarlig ledelse bliver holdt i hævd, sagde han og understregede, at "AI må udvikles i en retning, som gavner menneskeheden og skaber fremskridt - uden konfrontation og splittelse mellem forskellige lejre."
- Teknologien må være inklusiv og ikke kun komme en lille gruppe af mennesker til gavn. Den skal være for det store overvældende flertal af menneskeheden, sagde han.
Ved mødet i Davos deltager over 2800 ledere fra 120 lande - heriblandt over 60 statsoverhoveder.
Microsoft-milliardæren Bill Gates har i Davos sagt, at AI er det største produktivitetsfremskridt i vor levetid.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker