Kineser i Finland er smittet med coronavirus
Der er meget lille risiko for, at virusset spreder sig i Finland, siger sundhedsdirektør, der maner til ro.
Finland har bekræftet sit første tilfælde af coronavirus hos en kinesisk turist.
Det meddeler det finske institut for sundhed og velfærd (THL) ifølge tv-stationen Yle.
Patienten, der kommer fra den kinesiske storby Wuhan, er isoleret på centralsygehuset i Lapland.
- Det var ventet, at virusset ville komme via turister til Finland. Risikoen for, at virusset spreder sig i Finland, er stadig vældig lille, så der er ingen grund til uro, siger THL's direktør, Mika Salminen, til Yle.
Det er det første bekræftede tilfælde af coronavirus i Norden.
- Tilfældet i Lapland er beklageligt, men nok ventet, supplerer Taneli Puumalainen, chef for THL's enhed for infektionssygdomme og vaccine, på en pressekonference onsdag aften.
- Men en god nyhed er, at der er forekommet yderst få smittetilfælde i andet led. Det viser, at sundhedssystemerne i EU-området lykkes med at isolere de opdagede tilfælde.
I alt bliver 15 mennesker tjekket for mulig coronavirus i Finland.
I Verdenssundhedsorganisationen WHO skal den komité, der skal vurdere, om coronavirus udgør en international sundhedskrise, mødes torsdag.
Det oplyser WHO ifølge nyhedsbureauet Reuters. Det er tredje gang inden for en uge, at komitéen mødes.
En talsmand for WHO, Mike Ryan, siger, at han er "meget imponeret over Kinas engagement på alle niveauer" i kampen mod coronavirus.
- De tager ekstraordinære skridt over for en ekstraordinær udfordring, siger han ifølge Reuters.
Indtil videre er over 5900 mennesker smittet alene i Kina. 132 er omkommet på grund af sygdommen.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker