Ifølge aftalen med kommunerne i området har kinesiske Huang Nubos tilladelse til at leje jorden i 40 år.
Huang havde tidligere indvilliget i at betale omkring 1 milliard islandske kroner (45 millioner danske kroner) for jorden, hvor han planlægger at bygge golfbane, hotel og andre feriefaciliteter.
Men den islandske regering satte november sidste år en kæp i hjulet og sagde nej til aftalen, da den ikke levede op til reglerne for udenlandsk ejerskab i Island.
Den nye aftale skal fremlægges for regeringen fredag. Regeringen forventes at beholde 20 procent af området, mens nogle af landmændene i området har nægtet af afstå deres jord.
Islandske medier vurderer, at omkring 20 milliarder islandske kroner (900 millioner danske kroner) vil blive investeret i projektet, der kommer til at skabe mellem 400 og 600 nye arbejdspladser.
Det mulige kinesiske opkøb blev blevet mødt med panderynken i USA og Europa, som er bekymrede for, at det er et kinesisk forsøg på at sikre sig et fodfæste i Nordatlanten.
Den globale opvarmning har gjort Nordatlanten og det arktiske område mere interessant, når det gælde udvinding af olie og gas og nye sejlruter, der kan forbinde kontinenterne.
Det har tidligere været fremme, at Huang Nubo har haft en høj post i Kinas kommunistiske partiapparat.
Island kæmper med at komme sig efter den værste økonomiske krise i landets historie efter det store bankkollaps i 2008, og regeringen har prøvet at lokke udenlandske investorer til for at give økonomien et tiltrængt skub.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker