Kineserne blev snydt for at se overrækkelsen af Nobels fredspris på CNN. Signalet gik nemlig i sort, da den fængslede kinesiske aktivist Liu Xiaobo, blev offentliggjort som vinder klokken 11 fredag.
Det oplyser CNNs hovedkontor i Atlanta, Georgia i USA til den norske netavis vg.no. En af tv-stationens producenter i Kina gav besked om, at signalet var gået i sort under prisoverrækkelsen.
- Efter hvad vi har fået oplyst, varede det en kort stund, men vi er endnu ikke helt sikre på, hvor længe det varede og om alt er oppe igen, og om det var i hele Kina eller bare på et bestemt område, oplyser CNN til netavisen.
CNN-journalisten, som VG har snakket med, kan ikke svare på om den sorte skærm har en sammenhæng med fredsprisen og overrækkelsen til Liu Xiaobo.
- Det er vanskeligt at sige, men jeg har hørt, at det samme skete med BBC, siger hun.
Kina havde i forvejen advaret den norske priskomité om at give prisen til den kinesiske aktivist, og har efterfølgende sagt, at valget af Liu Xiaobo skader forholdet mellem Norge og Kina.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde