Kineserne vil tilsyneladende ikke stå tilbage for nogen på teknologifronten. Nye tal fra analysefirmaet Strategy Analytics viser, at Kina har overhalet USA med hensyn til salget af smartphones, skriver tv-stationen CNN.
Kina er nu verdens største marked for smartphones med et salg på næsten 24 millioner i tredje kvartal af 2011. Det er en stigning på 58 procent inden for et år.
Amerikanerne købte 23,3 millioner smartphones i samme periode, hvilket er et fald på 7 procent.
Finske Nokia er størst på markedet for smartphones i Kina med en markedsandel på 28 procent, og sydkoreanske Samsung sidder på 17,6 procent af markedet.
Taiwanesiske HTC sælger flest "smarte telefoner" i USA. Selskabet sidder på 24 procent af markedet, mens Apple har lige over 20 procent.
Mobilmarkedet er det seneste inden for en lang række af industrier, hvor Kina overhaler USA.
I 2009 overgik bilsalget i Kina for første gang det amerikanske. Ølsalget i Kina passerede i 2002 for første gang USA, mens Kina i 2009 blev størst målt på forbruget af energi-relaterede produkter.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker