Det nationale kinesiske nyhedsbureau Xinhua retter en sviende kritik af USA's økonomiske politik, efter at kreditvurderingsinstituttet Standard & Poor's har nedsat amerikanernes kreditværdighed fra AAA til AA+.
Xinhua langer ud efter "kortsigtede politiske skænderier" i Washington, hvor det politiske system efter bureauets opfattelse har brugt det kommende præsidentvalg til at tage verdensøkonomien som gidsel.
- Amerikanerne bliver nødt til at se den ubehagelige kendsgerning i øjnene, at de dage er fordi, hvor de kunne låne sig ud af de problemer, som deres egne fejltagelser har skabt, hedder det i kommentaren.
Kina sidder i dag på den største beholdning i verden af fremmede valutareserver, og intet andet land ejer så mange amerikanske værdipapirer.
Nyhedsbureauet fastslår i sin kommentar, at styret i Kina har al den ret, som nogen kan have, til at gå i rette med amerikanerne og deres gældsproblemer. Også fordi, som det hedder, det drejer sig om at sikre de aktiver, kineserne har bundet i amerikansk valuta.
- Med mindre Washington foretager væsentlige nedskæringer af USA's gigantiske udgifter til militæret og i sine oppustede velfærdsudgifter, bliver nedvurderingen et forspil til langt værre beskæringer i landets kreditværdighed, vurderer Xinhua.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker