Nye demonstrationer i Kinas Xinjang provins, hvor 156 mennesker er blevet dræbt og flere end 800 såret.
Der var kaos i Kinas nordvestlige by Urumqi tirsdag - to dage efter mindst 156 mennesker blev dræbt og 800 blev såret under voldsomme sammenstød, oplyser statslige medier og en journalist fra det franske nyhedsbureau AFP.
AFP-journalisten sagde, at hundredvis af hankinesere bevæbnet med køller, skovle og andre redskaber marcherede gennem byens centrum.
Tidligere var mindst 200 muslimske uighurer på gaden i en ny protest. De krævede fængslede pårørende frigivet.
Demonstranterne, hvor af de fleste var kvinder med knyttede næver og tårer rullede ned af kinderne, blev hurtigt omringet af politifolk, som var bevæbnet med maskinpistoler og køller.
- Jeg er her for at kræve min mand frigivet, sagde en kvinde, der sagde, at hun hed Maliya. Hun holdt sin syvårige grædende søn i hånden.
1434 personer er blevet anholdt efter de voldsomme uroligheder i den vestlige kinesiske provins Xinjiang, skrev det officielle kinesiske nyhedsbureau, Xinhua, tidligere.
Aktionen blev kort efter opløst fredeligt.
Xinjiang er delt mellem muslimske uighurerne og hankinesere, som er vokset i antal og nu er i flertal i Urumqi.
Optøjerne kommer, efter at der i nogen tid har været spændinger i provinsen, hvor der bor omkring otte millioner muslimer. Mange af dem siger, at de i årtier er blevet politisk og religiøst forfulgt.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker