Behandlingen af menneskerettighedsadvokaten Gao, som holdes indespærret et hemmeligt stede, er også blevet kritiseret af FN menneskerettighedsorgan.
Højtstående repræsentanter for Obama-administrationen har taget sagen op med Beijing, og det amerikanske udenrigsministerium har opfordret Kina til at øjeblikkeligt at løslade Gao og give oplysninger om hans fængsling.
Hans kone Geng He, som flygtede til Californiens med parrets børn, siger til Reuters over telefonen, at Gao mødtes med sin far og sin storebror sidste lørdag i Shaya-fængslet i den vestlige region Xinjiang.
Ifølge familien var Gao bleg, men i god fysisk form. Besøget varede kun 30 minutter.
Gao kæmpede for menneskerettighederne på mange fronter og kritiserede kommunistpartiet igen og igen. Han blev i 2006 idømt tre års fængsel for at "opildne til undergravelse af statsmagten."
Han var prøveløsladt i en længere periode, men hans familie var under konstant overvågning, og han blev varetægtsfængslet adskillige gange. I december blev han fængslet igen og hans sag blev mørkelagt.
Gao, der er tidligere medlem af Kinas kommunistparti, har blandt andet forsvaret minearbejdere, kristne og medlemmer af den forbudte Falun Gong-bevægelse.
Gao siger selv, at han - efter at have skrevet et åbent brev til Kongressen i USA i 2007 - blev udsat for flere ugers tortur, hvor han blandt andet fik elektriske stød på sine kønsorganer og sine øjne brændt med cigaretter.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde