Kinesisk dissident idømt 11 års fængsel
Kinas mest kendte oppositionelle, Liu Xiaobo, er blevet idømt elleve års fængsel for undergravende virksomhed.
Liu har siddet fængslet siden i fjor, da han blev arresteret for at have lagt artikler ud på internettet, hvor han slog til lyd for politiske reformer i Kina.
Den 53 årige Liu Xiaobo er blevet et symbol på modstanden mod kommunistpartiet, som ikke viser nogen tegn på at give efter for vestligt pres for at gennemføre demokratiske reformer.
Liu sagde inden retssagen, at han ikke ville anke en eventuelt fængselsdom.
Få minutter efter domsafsigelsen juledag gentog USA kravet, om at demokratiforkæmperen bliver løsladt.
- Den amerikanske regering er dybt bekymret over straffen på elleve år. Vi opfordrer fortsat de kinesiske myndigheder til at løslade ham, sagde Gregory May fra USA's ambassade i Beijing uden for retslokalet fredag.
At dommen mod Liu faldt 1. juledag er ikke tilfældigt, ifølge menneskeretsorganisationen Human Rights in China.
- Retssagen var berammet nu, fordi vi er midt i en lang ferieperiode i Vesten, hvor medierne ikke følger lige så godt med som ellers, siger Sharon Hom, direktør i organisationen, der har base i New York.
Beijing kritiserede torsdag udlandet for "storstilet" indblanding i Kinas indre anliggender efter international kritik af retssagen mod Liu Xiaobo.
Da Kina sidste år arrangerede OL i Beijing, var Liu medunderskriver af opråbet "Charta 08", som forlangte politiske reformer i Kina.
/ritzau/Reuters/AFP
Langvarig fængselsstraf til Kinas mest fremtrædende systemkritiker. USA opfordrer Kina til at løslade Liu Xiaobo
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned