Kinesisk general begår selvmord efter anklager om korruption
Omkring 1,5 millioner medlemmer af det kinesiske kommunistparti har foreløbigt været omfattet af en stor korruptionsgranskning i det folkerige land. En kinesisk general begik i sidste uge selvmord, efter at myndighederne indledte en efterforskning af hans forbindelser til to korruptionsanklagede militærtopfolk. Foto: /ritzau/AP/Ng Han Guan/arkiv
/ritzau/AP/Ng Han Guan/arkiv
En kinesisk general begik selvmord, da han pludselig blev del af en omfattende granskning af korruption.
En kinesisk general har begået selvmord, efter at myndighederne i landet har indledt en efterforskning af hans forbindelse til to korruptionsanklagede militærofficerer.
Det skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.
Zhang Yang, der var medlem af Kinas centrale militærkommission, hængte sig i sit hjem i Beijing 23. november.
Zhang Yang er den seneste fremtrædende person, der er blevet involveret i præsident Xi Xinpings kampagne mod korruption.
Den har foreløbig omfattet 1,5 millioner medlemmer af det kinesiske kommunistparti og en lang række højtstående militærfolk.
Zhang Yang blev efterforsket for sine forbindelser til to militærofficerer, der tidligere er blevet smidt ud af kommunistpartiet.
Den ene - Guo Boxiong - blev idømt livsvarigt fængsel for korruption i 2016.
Den anden - Xu Caihou - døde af kræft i 2015, mens han stadig blev efterforsket af myndighederne.
Ifølge Xinhua forbrød Zhang Yang sig "alvorligt mod disciplinære protokoller".
Han var mistænkt for bestikkelse og var i besiddelse af dyrebare genstande af ukendt oprindelse.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker