Det kinesiske børstilsyn har givet grønt lys til, at Kinas Landbrugsbank kan gå på børsen for at rejse penge.
Landbrugsbanken er den sidste af Kinas såkaldte "Fire Store" statslige låneinstitutioner, der børsnoteres.
I børsprospektet hedder det, at banken planlægger at sælge omkring syv procent af aktierne på børsen i Shanghai og otte procent på børsen i Hong Kong.
Banken har tidligere sagt, at den håber at kunne rejse 30 milliarder dollar på salget af aktierne - det svarer til omkring 180 milliarder kroner. Nyhedsbureauet AFP skriver, at det kan blive den økonomisk største børsnotering i verden.
Dog kan investorerne måske holde igen med at købe aktier på grund af de i øjeblikket følsomme finansmarkeder og bekymring over Kinas Landbrugsbanks indtjening.
Adskillige kinesiske banker er i øjeblikket i gang med børsnoteringer for at rejse penge på aktiemarkederne, efter at børstilsynet har givet dem besked på, at de skal være mere økonomisk robuste efter de mange statsstøttede udlån i fjor.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker