Kinesisk politichef rager knap 200 huse til sig
En kinesisk politichef beskyldes i de statslige medier for at have sikret sig intet mindre 192 ejendomme.
Zhao Haibin, en rutineret politichef i Lufeng i det sydlige Kina, er blevet afsløret i at have ejendommene stående i en kinesisk forretningsmands og dennes firmas navn. Det skriver Guangzhou Daily.
Det er forretningsmanden Huang Kunyi, der har været involveret i en konflikt med den velhavende politimand, der har afsløret Zhao Haibins hemmelighed over for de kinesiske myndigheder.
Huang Kunyi fortæller desuden, at politimanden har brugt et falsk id-kort i forbindelse med svindleriet.
Zhao Haibins mange huse er spredt ud over byerne Huizhou, Shenzhen og Zhuhai.
Politichefen selv hævder, at han blot bestyrer de mange ejendomme. De er ifølge Zhao Haibin ejet af hans bror.
Tilfældet er ikke enestående i Kina. I den seneste tid er en lang række sager om statsansatte kinesere, der har indsamlet store rigdomme under uklare omstændigheder, skudt op.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde