Kinesisk politiker revser kinesere: Opfør jer ordentligt
Nogle kinesiske turister opfører sig så uciviliseret og har så sørgelige manerer, når de rejser udenlands, at de skader Kinas omdømme.
Den slags udmeldinger kommer sjældent fra politikere, som lever på folkets nåde, men ikke desto mindre er ovenstående dom fældet af en af Kinas fire vicepremierministre, Wang Yang.
Den 58-årige vicepremierminister har samlet en række eksempler på dårlige manerer hos uciviliserede kinesiske turister: De snakker højt på offentlige steder. De spytter. De krydser gaden ureglementeret. De skriver tegn på objekter i naturskønne omgivelser.
Den slags uciviliseret opførsel bliver "ofte kritiseret i medierne, og det har skadet Kinas omdømme og forårsaget dårlig indflydelse," siger Wang Yang til det nationale medie People's Daily.
Kinesiske forbrugere er blevet mere velhavende de seneste år, og flere og flere rejser på ferier i udlandet. Især shopping er populært.
- Det er på alle niveauer regeringens - såvel som relevante bureauers - hovedforpligtelse at forbedre borgernes civilisationsniveau og opbygge et godt billede af Kinas turister, siger Wang Yang.
Myndighederne bør - ifølge Yang - "guide turister til med samvittighed at overholde den offentlige orden og de sociale spilleregler, respektere lokale religiøse overbevisninger og sædvaner. De bør tænke på deres tale og opførsel og beskytte miljøet."
Også internt i Kina er der forskellige opfattelser af, hvad god opførsel er.
Der har blandt andet været en række sammenstød mellem fastlandskinesere og beboere i Hongkong.
En kinesisk mor, som bad sin søn tisse i en flaske på en fyldt restaurant i Hongkong, udløste forargelse i kinesiske medier i februar.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned