Henved 370 medlemmer i Centralkomiteen for Kinas kommunistparti er samlet i hovedstaden Beijing for at diskutere landets økonomiske og politiske udvikling over de kommende fem år.
Det fire dage lange møde i centralkomiteen skal afstikke rammerne for de kommende års udvikling i verdens næststørste og hurtigst voksende økonomi.
Mødet, der som sædvanligt er omgærdet af en masse hemmelighedskræmmeri, finder sted samtidig med tiltagende krav om politiske reformer og mere personlig frihed.
I et oplæg til mødet konstaterer Kommunistpartiets politbureau, at den kommende femårsplan "bliver central i opbygningen af et moderat velstående samfund".
Det statskontrollerede nyhedsbureau Xinhua skriver, at weekendens møde har "stor vigtighed", da de delegerede skal analysere den nationale og internationale situation og afstikke retningslinjer for mål og midler" i de kommende fem år.
Debatten om politiske reformer er blevet akut, efter at den kinesiske systemkritiker Liu Xiaobo for godt en uge siden blev tildelt Nobels fredspris for sin kamp for menneskerettigheder og politiske reformer, som vil give mere personlig frihed og ytringsfrihed.
Politiske iagttagere siger, at der næppe er tvivl om, at politiske reformer er på dagsordenen for de 370 delegere. Men det ikke er sandsynligt, at de kommer til at diskutere reformforslag, der minder om demokrati og ytringsfrihed, som det opfattes i Vesten.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde