Kinesisk udfordrer slår Tesla som verdens største elbilproducent
Elbiler fra det kinesiske selskab BYD holder på rad og række og i flere lag ved havnen i Taicang i det østlige Kina, hvorfra de skal eksporteres til andre dele af verden. I fjerde kvartal solgte BYD flere biler end Tesla. (Arkivfoto). Foto: -/Ritzau Scanpix
Kinesiske BYD solgte flere elbiler end Tesla i sidste kvartal af 2023. Tesla er dog stadig størst på årsbasis.
Det kinesiske selskab BYD overgår amerikanske Tesla som verdens største producent af elbiler.
Det viser salgstal, der er offentliggjort tirsdag.
Tesla, der er ledet af verdens rigeste mand, Elon Musk, har i fjerde kvartal leveret 484.507 elbiler. Det er en stigning på 11 procent i forhold til tredje kvartal 2023.
Men det er færre end de 526.409 elbiler, som BYD har solgt i samme periode.
Ud over, at BYD nu har skubbet Tesla af tronen på elbilmarkedet, solgte det kinesiske selskab også over 400.000 hybridbiler i fjerde kvartal af 2023.
I alt solgte BYD over tre millioner passagerbiler sidste år.
Når man ser på hele 2023, er Tesla dog stadig den bilproducent, der sælger flest elbiler. Tesla leverede over 1,8 millioner biler til kunder rundt om i verden.
Det er flere end de knap 1,6 millioner elbiler, BYD leverede til sine kunder i løbet af det forgangne år.
Men tallene fra fjerde kvartal understreger den udfordring, Tesla står overfor, og som især kommer fra Kina.
Flere bilproducenter kæmper om at få en bid af det voksende globale marked for elbiler.
Teslas aktie tog et dyk nedad, da salgstallene blev offentliggjort tirsdag, men rettede sig siden op igen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned