Kinesiske aktier har kurs mod største nedtur i årevis
Aktiemarkedet i Shanghai er åbnet mandagen med de største kursfald siden 2009.
Aktiemarkedet i Shanghai i Kina har fået en forfærdelig start på ugen.
Da handlen på børsen mandag gik i gang faldt kurserne omgående voldsomt, og aktieindekset ligger efter et par timer omkring seks procent lavere, end da det åbnede.
Det kraftige fald kommer, efter at finansmyndighederne fredag indførte sanktioner over for tre store børsmæglere. Firmaerne er blevet forbudt at oprette nye konti, hvor kunder låner penge til at investere i værdipapirer eller ejendomme.
Tiltaget ses som led i myndighedernes forsøg at skærpe reglerne for de såkaldte skyggebanker, der ikke er underlagt samme tilsyn som de regulerede banker i Kina.
Økonomiske eksperter har advaret om, at skyggebankernes enorme udlån kan forårsage prisbobler på eksempelvis boligmarkedet.
Mandagens nedtur kommer efter nogle stærke uger for kinesiske aktier. Fremgangen har især været ansporet af den såkaldte "margin-handel", hvor investorer for lånte penge køber aktier.
- Finanstilsynets straf til de tre børsmæglere sidste fredag for at have brudt reglerne om margin-handel var et stød mod markedet, siger en finansanalytiker i Shanghai til nyhedsbureauet AFP.
Det store kursfald i Shanghai har ikke forplantet sig til de øvrige aktiemarkeder i Asien.
Hvis kurserne ikke retter sig op i løbet af dagen, vil det være det største fald på børsen i Shanghai siden 2009.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde