Det privatejede kinesiske moderselskab Geely Automobile vil mandag afslutte købet af det svenske nationalklenodie Volvo, der siden 1999 har været ejet af Ford.
Oplysningen bekræftes Yang Xueliang pr-chef for Zhejiang Geely Holding Group.
- Ford og Geely har et møde i London i dag. Hvis alt går efter planen, vil handlen blive afsluttet, siger han til det svenske nyhedsbureau TT.
Handlen vil ifølge Yang Xueliang blive offentliggjort i en pressemeddelelse senere på dagen.
Geelys bestyrelsesformand, Li Shufu, befinder sig i London. Det ligger allerede fast, at Li Shufu, der grundlagde Geely, også skal være ny bestyrelsesformand i Volvo Personvagnar, så snart selskabet er indlemmet i den kinesiske koncern.
Dermed gennemfører Kina det største køb af en udenlandsk bilfabrik.
Geely meddelte i forrige uge, at man havde fået alle regeringens godkendelser til at gennemføre handlen. Det var godkendelser fra handelsministeriet og statsplanlægningsmyndigheden.
Mens Geelys bestyrelsesformand, Li Shufu, er udpeget til bestyrelsesformand for Volvo, så skrev tyske medier i forrige måned, at den tidligere chef for Volkswagen i USA, Stefan Jacoby, bliver Volvos næste administrerende direktør.
Volvo Personvagnar vil ikke bekræfte oplysningerne fra Kina om, at Geely meddeler, at handlen nu gennemføres.
- Vores kommentar er, at handlen vil finde sted i tredje kvartal, og der er vi ikke endnu. Jeg ved ikke, hvor oplysningerne kommer fra, men det er ikke noget, vi kan bekræfte, siger Volvos pressechef Per-Åke Fröberg.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde