Kinesiske skovhuggere på rov i naboland straffes hårdt
To slap med ti års fængsel, mens 153 andre fik livstidsdomme i sag om ulovlig skovhugst i Myanmar.
De kinesiske myndigheder forsøger at blande sig i en afgørelse ved en domstol i nabolandet Myanmar, hvor 153 kinesere onsdag blev idømt fængsel på livstid for ulovlig skovhugst.
Kinas udenrigsministerium har udtrykt stærk bekymring over de hårde domme, og oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at det har sendt en formel protest til styret i Myanmar.
De dømte har været tilbageholdt siden januar, da myndighederne i Myanmar indledte en større aktion for at få stoppet ulovlig fældning af træer.
Ud over de mange anholdte blev der også beslaglagt over 400 køretøjer, som blev anvendt til at fragte den ulovlige tømmer over grænsen til Kina.
Sagen med i alt 155 kinesere blev afgjort onsdag ved en domstol i Myitkyina, der er hovedstad i den nordlige delstat Kachin.
To slap med ti års fængsel, mens de 153 andre fik livstidsdomme.
Regionerne langs den delvis åbne grænse mellem de to lande har længe været hjemsøgt af kinesere på udkig efter tømmer. Kinas store appetit på råvarer fra nabolandet er stødt på modstand i Myanmar.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker