Kirgistans midlertidige regering, der ledes af Rosa Otunbajeva, har erklæret undtagelsestilstand i Jalalabad, der ligger i den sydlige del af landet. Det sker i kølvandet på kampe mellem rivaliserende etniske grupperinger og politiet, hvor to er døde.
- Vi har taget beslutningen om at indføre undtagelsestilstand fra i dag og indtil 1. juni for at sørge for borgernes sikkerhed, genoprette den offentlige orden og hurtigst muligt vende tilbage til normale tilstande, siger regeringen i en meddelelse.
Undtagelsestilstanden betyder samtidig, at der er udgangsforbud mellem klokken 8 og 18.
To personer blev dræbt og 45 såret, da usbekere og kirgisere stødte sammen i væbnede kampe i Jalalabad. Det kirgisiske nyhedsbureau Aki-Press rapporterer, at cirka 1500 usbekere hærgede gaderne bevæbnet med stokke. En del var i involveret i sammenstød med politiet.
Otunbajeva siger, at regeringen har sendt soldater til området for at stabilisere situationen. Overgangsregeringen i landet tog over, efter at daværende præsident Kurmanbek Bakijev blev fordrevet i april.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde