Overgangsregeringen i Kirgistan har givet den afsatte præsident, Kurmanbek Bakijev, et ultimatum: Han skal trække sig formelt som præsident - ellers vil han blive anholdt.
Bakijev siger selv for første gang, at han er villig til at trække sig, hvis han kan få garantier for sin egen og familiens sikkerhed.
- Jeg går af, hvis de kan garantere sikkerheden for mig og mine nærmeste, siger han.
Den tidligere præsident har nægtet at anerkende den ny regering i landet og har ikke frivilligt ville træde tilbage, selv om han ikke længere anerkendes af de øverste myndigheder i Kirgistan.
Bakijev opfordrer overgangslederen Roza Otunbajeva til at komme og forhandle med ham i den sydlige del af landet, hvor han opholder sig i byen Jalalabad.
- Jeg rejser ikke til Bisjkek. Otunbajeva må komme herned i stedet. Vi kan garantere hendes sikkerhed, siger Bakijev.
Bakijev flygtede til Jalalabad i den sydlige del af landet, hvor han har sin politiske højborg, efter at oppositionen pressede ham væk fra præsidentposten og paladset i Bisjkek.
Overgangsregeringen anklager Bakijev for at have givet sikkerhedsstyrkerne ordre til at åbne ild mod ubevæbnede demonstranter under urolighederne for to uger siden, hvor 79 mennesker blev dræbt.
Den midlertidige vicepremierminister i Kirgistan, Azimbek Beknazarov, siger, at overgangsregeringen er klar til at forhandle med Bakijev om at finde en løsning på krisen.
- Vores repræsentanter er sammen med Bakijev. Han skal bare sige, hvornår og på hvilken måde han ønsker at forhandle, siger Azimbek Beknazarov.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker