Kirke og stat kobles fra hinanden i Norge

Det er ikke hverdagskost med ændringer af grundloven i Norge. Arbeiderpartiets ordfører på området, Marit Nybakk, indledte debatten med at beskrive ændringerne som historiske.

Frakoblingen af kirken fra staten har vakt stærke reaktioner fra modstandere af forslaget, men kun en håndfuld var mødt op ved Stortinget i Oslo. De markerede sig med salmesange og udtalelser om, at man var vidne til et statskup.

- Vi har fået mange breve fra kritikere, som frygter en afkristning af Norge. Men det er der ikke tale om. Tværtimod. Respekt for andres tro betyder ikke, at vi afkristner landet, siger Nybakk.

Fra tilhørergalleriet i Stortinget var der ingen protester mod forslaget under debatten. Det er ændringen af grundlovens formulering om, at den evangelisk-lutherske religion er statens officielle religion, der generer modstanderne.

Den erstattes med formuleringen "værdigrundlaget forbliver vores kristne og humanistiske arv".

- Tro er et personligt anliggende, og derfor er det unaturligt for en stat at holde fast i en statsreligion, siger Per-Kristian Foss fra partiet Høyre.

Flere medlemmer af Stortinget omtalte kritikernes argumenter i debatten som "uværdige".

- Dagligt beder jeg til Gud, men jeg har ikke den store tiltro til flere af hans tilhængere, siger Ulf Erik Knudsen fra Fremskrittspartiet.

Han fortæller, at modstandere af forslaget har forsøgt at få ham til at ændre holdning med et argument om, at nu har han ikke længere frikort til himlen.

Kristeligt Folkeparti tager også ændringen med sindsro.

- Frygten (om en afkristning, red.) er helt ubegrundet, siger partiets ordfører Geir Jørgen Bekkevold.

Kun tre af de i alt 169 medlemmer af Stortinget stemte imod forslaget.

/ritzau/NTB