En indflydelsesrig afghansk leder var blandt 14 mennesker, som blev ofre for en selvmordsbombe i det østlige Afghanistan mandag, oplyser lokalt politi.
- Ved et selvmordsangreb, der kostede 14 mennesker livet, var Haji Zaman Ghamsharik blandt dødsofrene, siger oberst Abdul Ghafour på vegne af politiet.
Bombemanden, som var til fods, detonerede sprængstofferne ved et klanmøde i Nangarhar provinsen. Politiet siger, at mindst 15 blev såret ved angrebet.
Ghamsharik var en tidligere mujahedin-leder fra modstandskampen mod de sovjetiske besættelsestropper i 1980'erne. Området var tidligere domineret af Taliban, men under Ghamshariks ledelse var det blevet et af de mest fredelige områder i regionen.
Angrebet sker, mens en omfattende offensiv med Nato-soldater, afghanske soldater og amerikanske soldater er i gang mod Taliban i den sydlige Helmandprovins.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker