Tiøren er endnu ikke faldet, hvad angår alvoren af klimaændringerne, mener Storbritanniens udenrigsminister, David Miliband. Derfor har han på Det Naturvidenskadelige Museum i London afsløret et interaktivt verdenskort, der demonstrerer følgerne den globale opvarmning i de kommende årtier.
Kortet på London Science Museum viser grafisk, hvordan klimaforandringerne kan føre til vand- og fødevaremangel, folkevandringer og konflikter, hvis der ikke gøres noget ved problemerne på det afgørende klimatopmøde i København til december.
- Grunden til at offentliggøre dette kort er, at for mange mennesker, ikke blot i vort land, men verden over, er tiøren endnu ikke faldet om, at denne klimaudfordring er virkelig. Det foregår her og nu, siger Miliband.
Han understreger, at følgerne af klimaændringerne ikke først kommer i "en fjern fremtid", men vil påvirke hundred millioner af mennesker inden for hans egen levetid. David Miliband afslørede det interaktive klimakort torsdag sammen med sin bror Ed Miliband, der er Storbritanniens klimaminister.
David Miliband advarer om, at man kan forvente en global opvarmning på fire grader Celsius i hans børns levetid.
- Tiøren er ikke faldet om, at København er chancen for - på en global skala - at takle denne udfordring, siger den britiske udenrigsminister.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned