Klimaforandringer forværrer konflikter i verdens skrøbeligste lande

Verdens fattigste lande bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt af klimaforandringer.

De bidrager i meget lille grad til dem, men lider mest under dem. En uretfærdighed, som landene selv og nødhjælpsorganisationer i årevis har råbt op om.

De menneskeskabte klimaforandringer øger ikke kun risikoen for mere ekstremt vejr i form af for eksempel tørke og oversvømmelser.

De truer også med at forstærke konflikter i lande, som i forvejen er skrøbelige eller konfliktramte.

Det viser en rapport fra Den Internationale Valutafond (IMF). I rapporten er der kigget nærmere på klimaudfordringer i udsatte lande.

Omkring en milliard mennesker og knap halvdelen af verdens fattige bor i lande, som Verdensbanken betegner som skrøbelige eller konfliktramte. Over halvdelen af de 39 lande er i Afrika.

I sig selv skaber klimaforandringer ikke nye konflikter i landene, lyder det.

Men ekstreme klimahændelser vil "i betydelig grad forværre" allerede eksisterende konflikter.

Hvis de høje udledninger af drivhusgasser fortsætter som nu, kan antallet af dødsfald relateret til konflikter frem mod 2060 stige med op til 14 procent i lande, der står over for en ekstrem stigning i temperaturerne.

Over 50 millioner mennesker i de udsatte lande kan blive skubbet ud i sult frem mod 2060. Dertil er økonomiske tab fra klimahændelser mere "alvorlige og vedholdende" i skrøbelige nationer end andre lande, advarer IMF.

Der er en "tragisk kobling" mellem klima og konflikter. Det forklarer Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp. Ngo'en har også selv tidligere kigget nærmere på sammenhængen.

Dels gør konflikter det sværere for landene at håndtere klimarelaterede katastrofer. Det er svært at tage sig af katastrofer og igangværende konflikter på samme tid.

Dels kan klimakatastrofer skabe nye problemer, som forværrer konflikterne.

For eksempel kan sult og fattigdom være afgørende faktorer i en konflikt.

Hvis et i forvejen konfliktramt land rammes af en omsiggribende tørke, der øger sulten og skubber flere ud i fattigdom, kan uenigheder og vrede stige, så konflikten forværres.

- Skrøbelige lande har i forvejen store udfordringer. Og klimarelaterede katastrofer er derfor svære at håndtere.

- Det leder desværre til en større risiko for konflikter, hvilket gør det endnu sværere at håndtere krisen. Det bliver en ond cirkel, som er svær at komme ud af, siger Mattias Söderberg i en skriftlig kommentar.

Han påpeger også, at klimaforandringer kan skabe lokale konflikter om for eksempel vand. Og det kan nemt lede til større konflikter, hvor også politik og religion bliver indblandet.

John Nordbo, klimarådgiver i ngo'en Care Danmark, stemmer i.

- Vi må ikke glemme, at der er en række meget skrøbelige stater i verden, især i Afrika, men også andre steder.

- De er svære at arbejde i. Klimaforandringer risikerer at destabilisere dem yderligere. Borgerkrige kan eskalere til regionale konflikter, så mange mennesker må flygte fra hus og hjem, siger han i en skriftlig kommentar.

Der er brug for, at landene i højere grad tilpasser sig de klimaforandringer, der unægtelig vil ramme dem, konkluderer rapporten.

Skrøbelige stater har ifølge John Nordbo brug for "massiv international støtte" som hjælp til at tilpasse sig fremtidens klima.

Men det er en svær opgave, som venter.

- I mange lande, hvor der allerede er konflikter, vil det være dyrt og kompliceret at gennemføre mange klimatilpasningsprojekter. Men det er stadigvæk nødvendigt.

- For uden klimatilpasning er det svært at skabe gode betingelser for fred, siger Mattias Söderberg.

/ritzau/