Hvis verdens lande ikke bliver enige om en ny klimaaftale i København, der kan bremse den globale opvarmning, så vil det få katastrofale følger for folkesundheden. Sådan lyser advarslen fra 18 lægeorganisationer i flere forskellige lande.
I en usædvanlig fælles appel offentliggjort i det britiske tidsskrift The Lancet opfordrer foreningerne verdens regeringer til at gå aktivt ind i klimakampen.
Blandt truslerne nævnes tørke, kolera som følge af mere nedbør og oversvømmelser samt spredning af sygdomme som malaria fra tropiske områder til tempererede områder.
- Læger må gå forrest og sige fra, står der i brevet.
- Der er en reel fare for, at politikerne bliver ubeslutsomme, særligt i disse turbulente økonomiske tider. Hvis de bliver for svage, så vil det få katastrofale følger for folkesundheden, lyder advarslen.
På FN's klimatopmøde i København i december skal verdens lande blive enige om en ny klimaaftale, der kan tage over, når den nuværende aftale, Kyoto-protokollen, udløber i 2012.
Appellen er underskrevet af lægeforeninger i USA, Australien, England, Skotland, Canada, Irland, Thailand, Hongkong, Malaysia og Sydafrika.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker