Mindre end en måned før alverdens ledere tropper op i København for at forsøge at blive enige om, hvordan man skal knække CO2-kurven, varsler en række eksperter dårligt nyt. De mener, at de forskningsresultater, som er omdrejningspunktet for topmødet, er forældede.
- Det ser værre ud i Arktis, end IPCC hidtil har sagt. Vores forskningsresultater overskrider de hidtidige værst tænkelige scenarier, siger professor Jean Claude Gascard, der står i spidsen for det internationale forskningsprojekt Damocles.
IPCC er FN's mellemstatlige klimapanel, der står bag det videnskabelige grundlag for politikernes forhandlinger i København. Panelets seneste rapport stammer fra 2007, men virkeligheden har allerede overhalet den, understreger Gascard.
- Arktis bliver mere og mere isfrit. Smelteperioderne er længere, end man hidtil har antaget, siger han.
Det vil få alvorlige konsekvenser for hele verden, men især for de fire millioner indbyggere, der bor i Arktis. Den stigende vandstand og smeltende is betyder, at deres livsgrundlag forandrer sig. Fiskearter vil forsvinde og rensdyr og andre dyr vil få sværere ved at finde føde. Det vil tvinge mange i regionen på flugt.
- Det er nu, der skal handles. Hvis vi udskyder det, så bliver det bare værre. Men jeg er optimist forud for COP15 i København. Jeg tror, at der kommer til at ske noget, siger Gascard.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker