Klimakampen bliver udfordret efter grønt nederlag ved EU-valg

Mens de sidste stemmer bliver talt op efter EU-valget, tegner der sig et stadig mere tydeligt billede af, at klimakampen bliver udfordret i den kommende periode i EU-Parlamentet.

Det kan virke paradoksalt i lyset af valgresultatet i Danmark.

Her blev SF det største parti foran Socialdemokratiet efter en kampagne drevet af klimaet. SF's pladser i Europa-Parlamentet stiger nu fra to til tre.

Men det er langtfra situationen for SF's partigruppe i Europa-Parlamentet, De Grønne.

Ifølge de foreløbige valgresultater falder De Grønne fra 72 til 53 pladser i parlamentet.

Hos SF erkender spidskandidat Kira Marie Peter-Hansen, at det kan koste i klimakampen.

- Vi er vanvittigt bekymrede for EPP's retning i forhold til klimapolitikken, siger hun.

- Det gælder både for EPP i parlamentet og EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen.

Det Europæiske Folkeparti (EPP), der består af konservative og kristendemokrater, står til at vokse fra 176 til 186 pladser.

EPP er den største partigruppe og har hidtil haft formandsposten i Europa-Parlamentet.

EU-kommissionsformand, Ursula von der Leyen, hører til i den politiske gruppe.

- Jeg har hæftet mig ved, at Ursula von der Leyen på valgaftenen sagde, at hun gerne vil samarbejde med de proeuropæiske partier, siger Kira Marie Peter-Hansen.

- Nu må vi se, hvad hun definerer som proeuropæiske partier.

Også direktør i Tænketanken Europa Lykke Friis vurderer, at Europas klimapolitik kan blive ændret efter valget.

Ursula von der Leyen er begyndt at række ud efter den højreorienterede EKR-gruppe og Italiens premierminister, Giorgia Meloni, der ønsker, at klimaforbedringer skal ske, uden at det koster job og vækst.

- Jeg tror, vi skal indstille os på, at der med al sandsynlighed vil ske en svækkelse af klimapolitikken, siger Lykke Friis.

- Vi har allerede set de konservative begynde at sætte spørgsmålstegn ved klimaomstillingen, siger hun.

Den konservative EPP-gruppe har i de seneste måneder sat erhvervsliv og landbrug markant højere, når der skal indføres nye miljø- og klimatiltag.

Det er blandt andet sket i lyset af kritikken fra vælgere, som finder elbiler og varmepumper for dyre. Og som støtter landbrugets protester mod klima- og miljøtiltag, som de mener vil flytte produktionen af fødevarer ud af Europa.

Det kan få betydning i den kommende valgperiode, hvor der blandt andet skal vedtages et nyt 2040-mål for CO2-reduktion.

Kira Marie Peter-Hansen siger, at det vigtige for SF er at sørge for, at klimaloven ikke bliver rullet tilbage.

- Vi er bevidste om, at vi nok ikke får så mange fremskridt, som vi godt kunne ønske os, siger hun og uddyber:

- Men jeg er forsigtigt optimistisk med, at vi kan lykkes med at stå fast på klimaloven og få nogle fremskridt.

I Dansk Industri (DI) støtter man klimakampen, men DI's topchef, Lars Sanddahl Sørensen, lægger vægt på, at der samtidig skal gøres mere for at undgå, at væksten i Europa sakker bagud i forhold til USA og Kina.

Ifølge Lars Sandahl Sørensen står udfordringerne i Europa "næsten i kø". Blandt andet på grund af "bøvlede regler og lange sagsbehandlingstider" på godkendelse af produkter.

- Når vi eksempelvis taler om grøn omstilling i Europa, drøner USA og Kina afsted med en hastighed og smidighed, som vi har svært ved at matche.

- De grønne virksomheder skal helst blive og udvikle sig i Europa. Hvis konkurrenceevnen ikke bliver styrket, så risikerer vi at tabe. Ikke bare i den globale konkurrence, men også i klimakampen, siger Lars Sandahl Sørensen.

Det nye EU-Parlament samles første gang formelt den 16. juli.

/ritzau/