En manglende klimaindsats vil have værre konsekvenser for vores klode end to verdenskrige.
Det slår den britiske premierminister, Gordon Brown, fast på et møde i Major Economies Forum (MEF) i London.
USA har for nylig sået tvivl om, hvorvidt en efterfølger til den nuværende klimaaftale, Kyoto-protokollen, vil blive født i København til december.
Men Brown understreger, at det er muligt at få en klimaaftale i stand på den vigtige konference, der finder sted om mindre end 50 dage.
Premierministeren er dog bekymret over, at verdens lande endnu ikke har taget de skridt, der er nødvendige for at nå en aftale.
- Vi har ikke råd til at fejle. Hvis det ikke lykkes, så betaler vi en høj pris, siger Brown.
- For vores planet er der ingen plan B, tilføjer han.
Gordon Brown opfordrer landene til at arbejde sammen om en aftale, der rummer både bindende mål for de rige landes CO2-udledning og finansiering til de fattigste lande, der kæmper for at tilpasse klimaforandringerne.
- Hvis vi ikke når frem til en aftale nu, så er der ingen tvivl om, at når skaden fra de ukontrollerede udledninger er sket, så kan ingen global aftale ændre dette valg med tilbagevirkende kraft, lyder det fra Brown.
- Så vil det være uigenkaldeligt for sent.
MEF blev stiftet af USA's præsident, Barack Obama, i marts og tæller Storbritannien, Kina, Tyskland, Japan, Rusland og USA.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker