Klimaministeren vil gå forrest imod global opvarmning
Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) er klar til at holde Danmark i absolut forreste række i kampen mod at holde den globale temperaturstigning på under to grader.
Det siger han, efter at FN's Klimapanel (IPCC) søndag er kommet med en rapport, der viser, at det godt kan lade sig gøre at holde den globale opvarmning nede.
Det kræver dog, at det internationale samfund er klar til at forpligte sig i langt højere grad, end tilfældet er i dag, hvilket IPCC også kraftigt appellerer til.
- Politisk er vi på rette spor med energiaftalen, hvor vi er i gang med at udfase kul fra vores energiforsyning, og dermed går vi forrest og i den rigtige retning.
- Der er ikke plads til en diskussion af, om vi skal være langsommere til den grønne omstilling, siger Rasmus Helveg Petersen til Ritzau.
Samtidig skal Danmark blive ved med at have fokus på at udvikle brugbar grøn teknologi, som danske virksomheder ifølge ministeren er dygtige til. På den måde kan vi være et foregangsland, som andre kan blive inspireret af.
- Ambitionsniveauet skal øges ude i verden. Vi går forrest ved at anvise brugbare løsninger. Ved at vise, at grøn omstilling kan lade sig gøre, får vi en stærkere stemme ved diverse forhandlingsborde, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde