Mens et massivt opbud af politi, sikkerhedsstyrker og patruljebåde sørgede for sikkerheden, gik årets store klimakonference mandag i gang i Cancun i det østlige Mexico.
Mexicos præsident, Felipe Calderon, og lederen af FN's klimapanel, Rajendra Pachauri, er hovedtalerne på førstedagen.
Håbet er, at der under Mexico-mødet vil ske fremskridt inden for en række mindre områder, som kan føre i retning af en ny klimaaftale i stedet for Kyoto-traktaten, som udløber i 2012.
Men efter det noget forkølede resultat ved sidste års store klimatopmøde i København er forventningerne til Cancun-konferencen på forhånd lave.
Cop15-topmødet i København endte med en vag erklæring om at begrænse den globale opvarmning til to grader celsius samt uforpligtende løfter fra de enkelte lande om at begrænse CO2-udslippet.
Klimamødet i Mexico kommer få dage efter offentliggørelsen af en FN-rapport der viser, at koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren er rekordhøj. Drivhusgasser er den væsentligste årsag til global opvarmning.
Konferencen i Mexico varer 12 dage, og næsten 200 lande deltager.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet