Klimaprotester stopper i London efter 1000 anholdelser
Over 1000 demonstranter er anholdt i London de seneste ti dage. Foto: Toby Melville/Reuters
Toby Melville/Reuters
Efter 11 dage med omfattende klimademonstrationer i London planlægger protestgruppe at trække sig torsdag.
Mere end 1000 personer er blevet anholdt, og trafikken i den britiske hovedstad, London, har været ramt hårdt.
Men efter ti dages omfattende demonstrationer, planlægger en gruppe klimaaktivister torsdag at trække sig.
Det oplyser gruppen Extinction Rebellion, der står bag protesterne.
Gruppen har siden sidste mandag blokeret flere broer og veje i London. Der har også været eksempler på, at aktivister har limet sig selv fast til tog og på andre måder skabt kaos i den store hovedstad.
Afklædte demonstranter har blandt andet også protesteret i parlamentet.
Torsdag forlader gruppen sine to sidste områder i London - og glæder sig i stedet over at have fået sat fokus på klimaforandringer.
- Vi ved godt, at vi har forstyrret folks liv, og det tager vi ikke let på. Vi gør det kun, fordi det er en nødsituation, siger gruppen i en udtalelse onsdag.
- Rundt om i verden er en længe ventet og yderst nødvendig diskussion gået i gang, lyder det videre fra Extinction Rebellion.
Gruppen planlægger at holde en "afsluttende ceremoni" i den store Hyde Park i London torsdag klokken 18 dansk tid.
Extinction Rebellion blev stiftet i Storbritannien for omkring fem måneder siden og anvender ikkevoldelig civil ulydighed for at fremme sit budskab.
Gruppen er blevet en af verdens hurtigst voksende miljøbevægelser.
Gruppen ønsker, at der erklæres undtagelsestilstand for klimaet og økologien, at den globale udledning af klimagasser stopper med at vokse i 2025, og at der etableres en borgerforsamling, som skal lede arbejdet med at bekæmpe klimaforandringerne.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker