Klimatopmøde i Dubai spidser til - vigtigt møde indkaldt
Efter et udkast til en aftale er kommet, er der indkaldt til plenar ved FN's klimamøde klokken syv dansk tid.
Det ser ud til, at kulminationen på klimatopmødet COP28 nærmer sig.
Formandskabet har tidligt onsdag morgen dansk tid udsendt et nyt udkast til en aftale, og klokken syv dansk tid er det indkaldt til plenar.
Det er her, at COP-formand Sultan al-Jaber på et tidspunkt slår hammeren i bordet og lukker mødet, der har været i gang i cirka to uger.
Det første udkast til en aftale, der kom mandag aften, medførte stor kritik for flere lande, herunder Danmark og EU som helhed.
Det skulle dog være med til at lokke landene ud af busken og se, hvor deres røde linjer var, lød det bagefter fra formandskabet.
Siden har været intense forhandlinger, og udkastet, der er præsenteret i dag, er da også anderledes fra den første.
Blandt andet når det kommer til de fossile brændslers fremtid, som har været et af de helt store emner på årets klimatopmøde.
Det adresseres i aftaleudkastet, og går det igennem, vil det være historisk.
Tidligere har kul været nævnt i en COP-aftale, men det er første gang, at fossile brændsler som helhed nævnes.
Mange lande, herunder EU og små østater, der trues af stigende vandstand, vil have med i aftalen, af de fossile brændsler skal udfases helt.
Det har lande som Saudi-Arabien og Kuwait dog ikke villet høre tale om.
I det nye udkast har ordet "udfasning" ikke fundet vej ind i teksten.
I stedet står der en "omstilling væk fra fossile brændsler i energisystemerne" for at opnå en nettonul-udledning i 2050.
Der er dog ikke noget, som landene skal, men en global indsats, som de opfordres til at bidrage til.
At plenarmødet afholdes som planlagt, er dog ikke sikkert. Det er tidligere set, at et sådant møde annonceres, hvorefter de rykkes flere gange.
Det skete eksempelvis ved klimatopmødet sidste år i Egypten, hvor tidspunktet for den afsluttende plenar blev udskudt igen og igen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker