I Sydkorea bruger toldvæsnet klonede hunde, som er frembragt kunstigt, fordi de skulle have særdeles gode næser.
Toldvæsnet i Sydkorea har indsat seks klonede sporhunde, som efter 16 måneders træning nu skal hjælpe tolderne i deres daglige arbejde.
De seks hunde blev klonet i 2007 og lyder alle navnet "Toppy", som er en forkortelse for "Tomorrow?s Puppy" (Morgendagens hvalp).
En syvende klonet hund måtte dog afbryde træningen på grund af et dårligt ben.
- Dette er verdens første arbejdende sporhundekloner, siger en talsmand for toldvæsnet, Park Jeong-Heon.
- De var alle dygtigere under træningen end andre naturligt fødte hunde, tilføjer han.
Tre af hundene skal arbejde i landets største lufthavn Incheon, mens tre andre bliver fordelt på toldkontorer.
Hundene er klonet fra Chaser, en canadisk labradorretriever, som viste sig at være en fremragende sporhund.
Kuldet er fremstillet af Lee Byung-Chun, som også var med, da verdens første vellykkede kloning af en hund blev gennemført. Dengang var det en afghansk mynde, som blev genskabt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker