Alt liv er stort set uddødt i Akerselven i Oslo, efter at 6000 liter klor lækkede ud fra Vann- og Avløpsetaten i den norske hovedstad i forrige uge.
Efter en inspektionsrunde betegner Norsk Institutt for Vannforskning (Niva) udslippet som et af de værste i elvens historie, oplyser den norske statsradiofoni, NRK.
- Nu kender jeg ikke hele historien, men jeg vil tro, at det ligger helt i toppen i og med, at næsten alt liv er borte, siger seniorforsker Torleif Bækken.
Han tilføjer, at livet i elven har haft bedre forudsætninger for at komme sig efter tidligere udslip, eftersom de er sket længere nede i elven. Denne gang kom forureningen helt øverst i vandløbet ved et vandrensningsanlæg.
Torleif Bækken siger, at resultatet af inspektionen var mange døde krebs, frøer og fisk.
- Vi har fundet én fisk, der knap nok var i live, ellers har vi kun fundet døde fisk. Det står også skidt til med insektlivet og dyrene på bunden. Der er det ikke helt dødt, men de aller fleste arter ser ud til at være forsvundet.
Konstitueret direktør Per Kristiansen fra Vann- og Avløpsetaten siger, at den offentlige institution påtager sig skylden for udslippet, og man tager det skete meget tungt. Nu gælder det om at finde ud af, hvordan det kunne ske.
- Vi har arbejdet på at forbedre vandkvaliteten i Akerselven i de seneste 30 år. Derfor er det, at vi har forurenet nu, meget beklageligt for os, siger Kristiansen.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde