Knap hver tredje solgte bil i Norge er en elbil
Nissan Leaf, som slog VW Golf af førstepladsen og blev den mest solgte bilmodel i Norge i 2018, ved en ladestander. (Arkivfoto) Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Salget af elbiler boomer i Norge. Producenterne kan få problemer med at følge med efterspørgslen i fremtiden.
Næsten hver tredje bil, der blev solgt i Norge i 2018, var det, nordmændene kalder en "nuludslipsbil".
Salget af elbiler steg med næsten 40 procent i det forgangne år.
For første gang er den mest populære bilmodel ikke Volkswagen Golf. Derimod er det Nissan Leaf, der kører på el, som bilforhandlerne har rakt flest nøgler over disken til.
Det viser nye tal fra det norske Opplysningsrådet for Veitrafikken (OFV).
Elbiler og hybridbiler udgjorde tilsammen 49,1 procent af salget af nye biler. Medregner man også salget af brugte biler, er tallet helt oppe på knap 52 procent.
- Generelt ser vi, at de producenter, der kan lave elbiler, er vindere i statistikken.
- 2018 var det år, da nye personbiler, som kører på alternativt brændstof, befæstede sin stærke position på markedet, siger OFV-direktør Øyvind Solberg Thorsen, der onsdag præsenterede tallene.
Den kraftige stigning i salget af elbiler er imidlertid ikke udelukkende positiv.
Et muligt problem, der kan dukke op i fremtiden, kan være, at producenterne ikke kan følge med den øgede efterspørgsel.
- Vi skal have adgang til disse biler, de skal importeres og produceres, siger Solberg Thorsen.
Prognosen for 2019 peger hen mod, at næsten halvdelen af de biler, der bliver solgt i Norge i år, vil være elbiler.
Samtidig står 40.000 nordmænd på venteliste til at købe en elbil, og der kan komme endnu flere på, når nye ventelister åbner.
- Spørgsmålet er, om branchen kan levere omkring 70.000 elbiler i år, siger OFV-direktøren.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned