- Jeg regner med at kunne rejse til Syrien meget snart, siger Kofi Annan.
Onsdag mødte Annan sin efterfølger Ban Ki-moon i FN-hovedkvarteret i New York for at diskutere udviklingen i Syrien.
- Jeg vil opfordre Assad til at samarbejde - ikke bare i forhold til mig, men også i forhold til den proces, som vi nu indleder, siger Annan.
73-årige Annan skal blandt andet fremme en fredelig syrisk-ledet og inkluderende politisk løsning, der lever op til de demokratiske forhåbninger blandt det syriske folk.
Det skal ske gennem en omfattende politisk dialog mellem den syriske regering og den samlede syriske opposition.
Den tidligere generalsekretær har endnu ikke fået grønt lys til sit besøg i Syrien, og frygten er, at han vil blive afvist ligesom FN's nødhjælpschef Valeria Amos.
Amos har bedt om at komme ind i Syrien for at vurdere omfanget af den humanitære krise, som udlandet mener, at præsident Bashar al-Assad er skyld i på grund af hans blodige fremfærd mod oppositionen i landet.
FN's Generalsekretær, Ban Ki-moon, har bedt Amos om at rejse til Syrien for at vurdere situationen i landet og gentage opfordringen om at slippe akut humanitær hjælp frem.
- Jeg er dybt skuffet over, at jeg ikke har mulighed for at besøge Syrien trods mine gentagne anmodninger om at møde syriske embedsmænd på højeste niveau for at drøfte den humanitære situation, sagde Amos i en meddelelse onsdag.
På det seneste har en lang række lande udtrykt stigende bekymring for en forværring i forholdene for civile i Syrien.
Særligt slemt står det til i byen Homs, der har været under belejring og beskydning i knap en måned.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker