Kok forgiftede afghanske politifolk
Seks afghanske politifolk er blevet forgiftet af kolleger og derefter skudt.
Drabene skete i Gereshk i Helmand i den sydlige del af landet.
- Ofrene blev først madforgiftet af en kok og en politimand. Da de havde mistet bevidstheden blev de skudt og dræbt, siger en talsmand for provinsens ledelse, Ahmad Zeerak.
Politimanden skal være blevet anholdt, mens kokken stadig er på fri fod
Taliban har påtaget sig skylden for aktionen, som forsætter en bølge af angreb foretaget af infiltratorer i sikkerhedsstyrkerne.
Talibans talsmand Yousif Ahmadi siger, at otte politifolk blev dræbt, og at deres våben blev taget.
De afghanske sikkerhedsstyrker har central betydning i kampen mod det islamistiske Taliban, men over 50 udlændinge og snesevis af lokale er blevet dræbt af deres kolleger i år.
Det store antal insiderdrab er kommet på et kritisk tidspunkt i den 11 år lange krig, da de amerikansk-ledede Natostyrker trækker sig ud af Afghanistan sidst i 2014.
Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, betegnede for nylig de seneste måneders mange dødelige angreb på vestlige soldater som "meget bekymrende".
Men han understregede, at de afghanske styrker bliver mere professionelle, mere selvsikre og bedre udrustede
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned